Wednesday 11 May 2011

Fødselsdag og de sidste detaljer.

I dag d. 11 maj fylder jeg 30 år, denne dato har jeg ventet på for det er idag at jeg offentliggør mine planer om denne rejse. Jeg har de sidste dage brugt tiden på at få de sidste småting på plads. Bobo og jeg gik en lille tur til en lokal sø hvor vi overnattede og brukte alt udstyret for at se at alt er som det skal være.

Jeg fik dog på denne tur også en forsmag på det som bliver det vanskeligste med turen. Fraværet fra mine to børn over længere tid.. Den bliver en fed kamel at skulle sluge, og det er det som vil gøre denne tur ekstrem. Kolde flodkrysninger, vabler og smerter i ryggen efter lage dagsmarsjer kan jeg overkomme, det er bare å bide tænderne sammen. Men den psykiske udfordring ved at være langt fra sine børn er en helt anden. Jeg er spændt på hvordan jeg vil takle det.

Ellers er der et par ting jeg må se efter ¨på turen igennem sydnorge, den ene er en stor konsentration af skovflåt som har en høj andel borelia i sig. Den anden er harepest som kan ramme både mennesker og hunde. Dette skyldes at det i år er gnaver år i Norge, og de ekstra mange gnavere vil øge faren for forurenet drikkevand i elve og bække. Derfor vil jeg koge vann på de første etapper.

Fredag morgen går turen med tog til Kristiansand, derfra bus til Mandal og det sidste stykke ud til Lindesnes fyr vil ske med taxa. Vi begynder derefter vandreturen nordover på Lørdag.

En af goderne ved en så langtur er opfedningen som sker i forkant. Jeg spiser konstant, og det går i fed mad, is, chokolade og diverse. Dette kommer jeg til at brænde af ganske hurtigt, da jeg i snit vil forbrænde 5500 kalorier på dag jeg er på farten. Derfor er det også vigtigt med en solid kost på turen, dog er der grænser for hvad jeg kan ha med på ryggen, så jeg vil benytte enhver mulighed til at få proteiner i mig, så biller, larver, lemen, fisk, og annet kravl jeg kommer over på vejen vil udgøre en mulighed til at fylde på tanken.

No comments:

Post a Comment